Computerpolitik

Klubben har 18 computere til rådighed. Tre computere er forbehold pigerne. Resten er til fælles brug. Børnene kan spille op til én time på disse. De skriver sig på en ½ time af gangen og kan, når den halve time er brugt se, om der er plads til at skrive sig på en ekstra gang.

Vi lægger vægt på at forsætte den computerkultur, vi havde med fra vores gamle institution. Det vil bl.a. sige at computerne skal stå i et åbent miljø, hvor ingen kan gemme sig fx bag afskærmninger og intet er så hemmeligt, at alle og enhver ikke må kigge med. Endvidere skal rummet være et sted, hvor børn kan få succesoplevelser og skabe nye relationer til hinanden på tværs af alder og klasser.

Der er fri adgang til internettet, dog er der gængse etiske regler, der skal overholdes . Sider der indeholder sex, vold, racisme og lignende vil ikke blive tolereret.
Det er helt bevidst at vi ikke har filtre på vores maskiner. Vi er moralsk og pædagogisk forpligtede til at lære klubmedlemmerne at gebærde sig på fornuftig og sober vis på nettet. Det giver ingen mening, hvis vi som faguddannede ikke forholder os til den virkelighed, som medlemmerne lever i uden for klubbens åbningstid.

Tilbage