Teknologiværksted

Der arbejdes med ansvarsbevidsthed på flere måder på teknologi-værkstedet. 

For det første er det med til at styrke børnenes ansvarsbevidsthed, når man viser dem tillid og giver dem mulighed for at arbejde med nye, avancerede værktøjer og teknologiske virkemidler som f.eks. 3D-printer, loddeudstyr, Dremel, grafiske penne til billedbehandling mm. Hensigten er, at dette løbende skal foregå med mindre og mindre voksenstyring i takt med at de viser, at de kan tage ansvar. Derudover vil det være en inkorporeret del af værkstedets pædagogik, at der indgås aftaler med børnene om længerevarende og mere komplicerede projekter som f.eks. at udforme 3D-objekter til print eller lodde LED-dioder sammen til smykker med lys i. Disse aftaler skal motivere børnene til at tage ansvar for at færdiggøre de kreative processer, som de påbegynder. 

Socialisering kommer primært i spil på værkstedet, når børnene sidder side om side og arbejder med forskellige projekter og idéer. Her samles de omkring det fælles tredje, som værkstedet udgør, og herved opstår der rig mulighed for at falde i snak og danne relationer med andre børn, som man måske ikke kender i forvejen. Socialisering kan dog på samme måde understøttes, hvis man som voksen kan rammesætte aktiviteter, som motiverer børnene til at arbejde kollaborativt i kreative fællesskaber. 

Lidt i tråd med første punkt omkring ansvarsbevidsthed arbejdes der også med selvstændighed på værkstedet. Udvikling af børns selvstændighed understøttes i særdeleshed, når aktiviteterne på værkstedet tilrettelægges således, at børnene i starten skal bruge meget voksenstøtte, men derefter løbende oplever, at de er i stand til at arbejde med deres projekter f.eks 3D print, lodning mm på egen hånd. Hensigten er, at børnene hen ad vejen bliver i stand til at påbegynde og afslutte diverse projekter helt uden voksenstøtte. 

I takt med, at der arbejdes med udvikling og understøttelse af børnenes selvstændighed jf sidste punkt, er det forhåbningen, at de herigennem samtidigt oplever, at deres selvværd øges. Når de oplever, at de i stigende grad magter at overkomme de udfordringer, de møder på værkstedet, styrkes deres selvværd således. Her tilsigtes det, at de projekter, børnene får mulighed for at prøve kræfter med, stiger tilpas i kompleksitet, således at læringskurven løbende tilpasses børnenes formåen. Herudover er det også vigtigt, at tonen på værkstedet generelt holdes anerkendende og respektfuld. Både mellem pædagog og børn men absolut også børnene imellem. Dette er afgørende for, at børnene kan føle sig set, hørt og rummet, hvilket også er medvirkende til et øget selvværd. 

På teknologi-værkstedet er det afgørende, at alle føler sig rummet. 

Her kommer den anerkendende tone igen i spil, men det er som pædagog især vigtigt også at lægge tonen an omkring åbenhed overfor nye og anderledes idéer og løsningsforslag, så børnene oplever et værksted, hvor der er plads til forskellige perspektiver, personligheder og måder at gribe kreative udfordringer an på. 

Det er en klokkeklar politik på det teknologiske værksted, at ingen skal opleve at blive mobbet. Der vil blive grebet ind, lige så snart, der begynder at vise sig tegn eller tendenser, der kan tegne i retning af mobning. 

Derudover vil det være oplagt på et værksted, hvor der bl.a. arbejdes med digitale medier i form af YouTube-videoer, blogs o.l. at italesætte den mobning, der kan finde sted over nettet via chats, sms’er og sociale medier.