Multimedie

Multimedieværksted

Sociale medier og ny teknologi er blevet en del af barndommen i en grad, så den pædagogiske verden er nødt til at betragte digitalisering som et vilkår og ikke bare et valg. Derfor må vi invitere teknologien indenfor og tage ansvar for børns digitale dannelse. Derfor har vi selvfølgelig et værksted med netop dette formål.

Multimedieværkstedet på Klub Norden er primært et digitalt værksted hvor vi har både Ipad pro’s med tegneredskabet Pencil, computere til lektier eller til for eksempel onlinemultiplayer spillet Roblox. Vi har desuden opladere til diverse mobiltelefoner og ipads. I dette værksted taler vi især om app’s, spil generelt, online kommunikation, billeder og brugen af de sociale medier. Vi hjælper hinanden til at forstå spil og apps, guider og støtter hinanden i de udfordringer og spørgsmål som kan dukke op når man begår sig i online-verdenen.

I multimedieværkstedet kan vi i perioder have Ozobotter på besøg, lego mindstorm, eller have måneds tema om alt fra time-lapse videoer, blogs, kodning, 3D, grafisk design, tegning/mønster/print på Ipad, print af egne design på eksempelvis t-shirts, digitalt design og meget andet. Vi tager i værkstedet fat i lige det som rør sig hos de unge, samtidigt med at vi introducere dem til teknologier de måske ikke ellers ville have mulighed for at fordybe sig i andre steder.

Af spil/apps vi bruger i multimedieværkstedet kan nævnes:  

Rodblox – et onlinemultiplayerspil for børn og voksne. En virtuel legeplads og værksted, hvor børn i alle aldre trygt kan interagere, skabe, have det sjovt og lære.

Sims (Ipads) – et spil hvor man styre simmere(menneskefigurer) og skal give dem forskellige egenskaber. Det er et spil der handler om at bygge et hus, skabe en familie, interesser og karriere op fra bunden. Figurerne skal indgå i sociale relationer, og det er den som spiller der vælger simmernes valg. Eksempelvis kan man vælge om Simmeren skal være udadvendt, oprigtig og meget andet.

Gimp – Billedredigeringsprogram

Procreate – (Ipad pro) en stærk illustrations app til ipad.

Amaziograph – En app der er perfekt til at lave symmetriske designs. Tegne mandala’er og mønstre.  

Lapse it – Timelapse og stop motion app

Wordpress – Blog/hjemmeside. Opensource software.

Pages – skriveprogram men bruges mest til Billedcollager.

 

Derudover har vi eksempelvis haft et forløb med Ozobotter. En ozobot er en smart robot, der styres ved hjælp af farver. Børnene tegner baner den kan køre på, og ved hjælp af farvekoder kan man få den til at køre på forskellige måder.

 

Venlig hilsen

Maria 

Tilbage